Du kommer til at bo på et konferencecenter i det smukke landskab mellem Nationalpark Thy og Limfjorden. bgv.dk. Kost og logi er gratis for dig.

Indendørs lokker det 165 m2 store badeland, opført med inspiration fra de romerske termer. Poolen er på 50m2 og omkranses af imponerende søjler og blafrende fakler på væggene. Før eller efter badet lokker bordtennisbord, billard, fodboldspil, dart, kondicykel og ribben.

Udendørs er der et væld af aktivitetstilbud: Boldbane, badminton, beachvolley, petanque, grillhytte og en hyggelig bålplads. Gæsterne nyder ofte et ophold i den 300 m2 store solgård.

I omegnen er der kun 1,5 km til indkøb og hyggelig lystbådehavn. Her er også fine bademuligheder og mange nyder at surfe herfra i Limfjorden. Danmarks første nationalpark samt et fuglereservat ligger også i nærheden.

Der er ingen regler; deltagerne er alle voksne, og sund fornuft fortæller dig, hvad du skal gøre. Atmosfæren er venlig og positiv. Deltagerne og alle andre involverede i festivalen er forfriskende sensitive og åbne: de to uger sammen går alt for hurtigt, men vi husker det længe efter.   

Organiseringskomiteen består af ca. 30 lokale, som arbejder sammen om dette som voluntører for at få musikken til blomstre i regionen, og for at give nye muligheder til unge musikere. Nogle af dem arbejder fuldtids, alt de beder om, er at din dedikering til musikken og festivalen er ærlig ment. 

Regionen, kommunen, fonde og et antal lokale private sponsorer, heriblandt Thy Masterclass Erhvervsforening gør det muligt at gennemføre Thy Kammermusikfestival. Vi håber du vil nyde dit ophold i Thy, at du finder ny inspiration i musikken, folkene og omgivelserne. Vi glæder os til at være sammen med dig her i Thy!