Tony Nys, Bratsch

Resize of IMG_4705.jpg
IMG_0424.JPG
IMG_7212.JPG
Thy Chamber Music Festival 2017 Caroline Bittencourt 208.jpg
IMG_7448.JPG

Tony Nys er født i Belgien 1975 og studerede violin og bratsch på Det Kgl. Flamske Musikkonservatorium i Bruxelles. Fra 1994 til 1997 var han primarius i The Fétis String Quartet. Han har desuden spillet i The World Youth Orchestra og The Gustav Mahler Youth and Chamber Orchestra.

I 1998 blev Tony Nys bratschist i The Danel String Quartet, med hvilken han har spillet på de fleste internationale scener. Kvartetten har samarbejdet med komponister som Helmut Lachenmann, Wolfgang Rihm og Pascal Dusapin. Med kvartetten har Tony Nys undervist på The University Witten-Herdecke i Tyskland og Conservatoire Nationale Supérieur i Lyon.

Siden 2005 har Tony Nys arbejdet freelance med ensembler som Explorations, Ensemble Modern, Triofenix, TetraLyre  og The Malibran Quartett, ligesom han har virket som solobratschist  ved Radioorchester Frankfurt. Fra 2007 har han været ansat som solobratschist ved operaen La Monnaie i Bruxelles og har desuden undervist ved musikkonservatoriet sammesteds.

Máté Szücs og Tony Nys skiftes til at deltage hvert andet år.