13. oktober 2017

Thy Kammermusikfestival på tur

Thy Kammermusikfestival på farten igen

Turneen, nu nært forestående, finder sted fra onsdag d. 15. november til mandag d. 20. november. Der spilles fem forskellige steder, næsten de samme som for to år siden. Det flotte program, som må tiltrække alle, der holder af kammermusik, spilles i Thisted, Aalborg, Faaborg, Farum og Lund.

De fire musikere er professor Daniel Blumenthal, som i de sidste tyve år er indgået som højt værdsat medlem af festivalens lærerkollegium. Han bor og underviser i Bruxelles. Violinist er Suyeon Kang, 27, født i Sydkorea, nu australsk statsborger, men bosiddende i Tyskland. Hun vinder uafbrudt priser verden over og har tidligere deltaget tre gange (2010/11/12) i vores festival. Ieong Cheng (Katy) Ho, 26, bratschist, er født i Kina, men bor nu i New York og arbejder på sit speciale, der giver hende en DMA titel (Doctor of Musical Arts). Hun har på det seneste ar-bejdet med at udbrede kendskabet til klassisk musik blandt studerende uden for-håndskendskab til den type musik. Katy deltog i festivalen i Thy i 2013. Cellist er Michael Kaufmann, 29, som har været her to gange (2013/14); han er amerikaner, uddannet i Californien. I denne sæson turnerer han med cellokon-certer af Saint Säens og Dvorak.

Kvartettens fire musikere mødes i Thy, indlogeres hos formanden, Aase Odfeldt, hvor de bespises og slapper af. De kører til Thisted Musikteater og øver, og fem dage senere er de forhåbentlig klar til at spille:

Wolfgang Amadeus Mozart: Klaverkvartet i es-dur (1786)

Per Nørgaard: Pastorale fra Babettes Gæstebud. Strygetrio. (1986)

Johannes Brahms: Klaverkvartet i g-mol (1861)

Koncerterne afvikles i nedenstående sale:

Onsdag den 15. november, 19.30 : Thisted Musikteater

Torsdag den 16. november, 19.00 : Vor Frue Kirke, Aalborg

Lørdag den 18. november, 15.00   : Helios Teatret, Fåborg

Søndag den 19. november, 16.00  : Præstegårdslængerne v. Farum Kirke

Mandag den 20. november, 19.00  : Magle Koncerthus, Lund

Og tirsdag formiddag flyver de alle fra Københavns Lufthavn. Kammermusik er til alle tider og for alle mennesker, så deres promotiontur får aldrig ende.

PROGRAM

Programbog