28. december 2016

Ny cellist

For bestyrelsen er det en glæde at kunne meddele, at den kendte cellist, Justus Grimm, professor og rektor for Det Kgl. Musikkonservatorium i Antwerpen (Belgien), fra 2017 er ansat som lærer ved Thy Kammermusikfestival. Bestyrelsen ser frem til et frugtbart samarbejde med ham.

Justus Grimm afløser cellisten, professor Morten Zeuthen, som efter tyve års engageret virksomhed som lærer på festivalen har besluttet at koncentrere sig om andre opgaver.